tirsdag den 21. maj 2013

Bedre integrering af arbejdsrutinerne samt styrkelse af teamwork

Det burde ikke komme som en overraskelse. Adobe, firmaet som leverer langt størstedelen af softwaren til den grafiske branche, har ændret måden hvorpå de sælger deres programpakker. Nu er det ikke længere nødvendigt at skulle punge ud med 25.000 kroner pr. arbejdsstation for en fuld programpakke. - En pakke som bliver forældet hvert år når firmaet kommer med en nødvendig opdatering, der igen betyder en væsentlig udgift.
I stedet satser de på den kreative sky med månedelig abonnement, hvor man betaler pr. arbejdsstation. Men den allerstørste fordel er ikke den ændrede måde at betale på. - Det nye er måden man nu kan få sit team til at arbejde sammen i skyen, med de dertilhørende fordele mht. korrekturgange frem og tilbage til kunden. Alt sammen igennem skyen. Med alle informationer samlet 1 sted. Det betyder en lettere arbejdsgang, bedre integrering af teamet, bedre workflow, minimering af fejlkilder. 
Hos Graphos arbejder vi med Adobe CC - Adobe Creative Cloud.